09. Undgik karkirurgisk operation

Klienthistorier

Miraklernes tid er ikke forbi!

I disse Selfie tider kan man jo ærgre sig over at man grundet ens alder ikke gør så meget ved det! Et billede før, og et billede efter 3 gange Akupunktur behandling hos Helle ville jo have fortalt alt!

I 2001 blev min mand og jeg påkørt bagfra medens vi holdt stille i kø. Dette bevirkede at min førlighed har været stærkt reduceret, og at jeg har smerter hele døgnet. Som følge af dette har mine ben voldt mig mange problemer og smerter de sidste par år. Lægens konklusion: Ødemer – åreknuder varig lidelse.

Siden juli 2017 har jeg ikke kunnet have strømper og sko på, smurt med Hirudoid, været på div. penicillin kure, med det resultat, at jeg havde diarre i flere måneder. Mine ben lignede elefant fødder og min hud var efterhånden så ødelagt, at jeg ikke kunne tåle, at dynen rørte ved benene. Jeg har været til den ene undersøgelse efter den anden på sygehuset, konklusion: åreforkalkning, dårlig blodgennemstrømning i de store årer.

Da jeg fik anbefalet at prøve Akupunktur hos Helle ventede jeg på, at skulle til karkirurgisk ambulatorium med henblik på operation. Jeg var meget bange og nervøs, men glædede mig meget til mit første besøg hos Helle. Min niece havde fortalt mig, atHelle var meget dygtig og sikkert kunne afhjælpe nogle af de smerter, jeg har levet med i årevis!

Efter mit første besøg skete der en forandring med mine ben, og jeg var befriet for diarre! Efter andet besøg så benene endnu bedre ud og en hel nattesøvn blev det til, samtidig med at mine øvrige smerter og min angst blev lindret!

Mit tredie besøg bevirkede, at jeg havde fået rigtig pæn hud og ankler, samt smertelindring! Efter mit fjerde besøg kunne jeg få sokker og sko på, hvilket jo er rigtig dejligt i februar måned! Det var med stor glæde og undren både for min mand, Helle og jeg at mine ben lignede et par normale ben. Havde vi dog bare taget et billede fra start!

Jeg har nu været hos Helle seks gange, er så glad og taknemmelig for alle de smertelindringer mm. hun giver mig! Sidst men ikke mindst var jeg på Karkirurgisk Ambulatorium fredag d. 23. marts til samtale og forundersøgelse. Mine ben var jo blevet pæne og scanningen viste nu, at der var ok blodgennemstrømning.

Min mand og jeg var ved at tabe både næse og mund, da lægen sagde, at her på Karkirurgisk Afd. skulle jeg ikke have foretaget noget. Jeg kunne ikke skjule min lettelse, her må være sket et Mirakel!

I morgen skal jeg til behandling hos Helle igen, Ih hvor jeg glæder mig, man føler sig virkelig tryg, Helle er bare så dygtig og skal have mine varmeste anbefalinger!

Vores vennekreds, der har fulgt med på sidelinjen, er dybt imponeret over, hvad Helle kan udrette med Akupunktur!

Mange varme hilsner
fra Dodo